Original I.C.M. Special 1957
I.C.M. Special årgang 1957
Urestaureret knallert og utrolig velbevaret. Kun 1 ejer før mig og den har været i normal drift helt frem til 1990.
Knallerten er fuldstændig komplet, incl. diverse papirer, originalt værktøj og sågar originale ”Jylland”-dæk med hvide sider.
Fremstillet hos I. Chr. Mikkelsen i Horsens, Danmark.
Knallerten er meget solidt konstrueret med kraftigt stel, plunger-affjedring ved baghjul, forkromede forgaffelben og kædeskærm. Et særkende er 23” hjul, som ikke var normalt på dette tidspunkt i DK. Saddel er med indfarvet betræk som matcher knallertens lakering.
Motoren er den velkendte ”Express” – Estlander med kickstart. Cylinderen kører stadig med sin oprindelige standardboring på 42 mm, men er i øvrigt ulovlig fra fabrikken. På trods af, at T-UM-nummeret er angivet som 60, er cylinderen konstrueret uden plombe. Mod slutningen af 50erne var der hård konkurrence blandt fabrikanterne i at omgå lovgivningen diskret og derved fremstille knallerter som ”gik godt.” Dette er uden tvivl forklaringen på, at denne I.C.M snildt går 40-45 km/t i såkaldt ”lovlig” tilstand.
Knallerten er nænsomt gennemgået med mekanisk eftersyn, lidt frisk olie i gearkassen og et par nye slanger i hjulene. Derudover fuldstændig urørt.
Ejer: Ove Dürr Jensen, Herning, Danmark
Kommentarer
Otroligt vacker moped